Historien om en Ford AA. 1931

Har du virkelig betalt penge for den bunke skrot??? Knurrede den "gamle" (min far) Det er ikke skrot det er en Ford lastbil, den er bare "skilt" ad. Desuden er der 7 nye dæk med, hvilket (næsten) er pengene værd. Svarede jeg... Den skal nok blive pæn en dag.

Efter hjemkomst!

Efter restaurering!

 Det er nok de færreste der kan forestille sig hvor meget, arbejde der er i at renovere en gammel bil. Alt skulle laves, motoren var "død", fjedrene var slidte, alle bøsninger og lejer var brugt op, et nyt lad skulle fremstilles, for ikke at tale om karosseriet, af hvilket der kun var torpedo og kølerkappe tilbage.

 Alle jerndele blev sandblæst, grundet og malet, rammen var lidt rusten, og måtte, flere steder have svejst lidt nyt jern i.

 Motoren var et helt kapitel for sig, jeg har boret den op, og fræst ud til hårde ventilsæder (så den kan køre blyfri). Det værste var lejerne, der er støbt, direkte i blok og plejlstænger, de var helt "smuldret" så jeg blev nød til at istøbe nyt lejemetal, og flugtbore o.s.v. Et kæmpe arbejde, især fordi at jeg aldrig havde prøvet noget sådant før,  der skulle en hel del forsøg til før det blev tilfredsstillende.

Cylindre hones.

 Endelig kunne man komme ud og få en køretur på chassiset, Hvilket var ret lig med den måde de fleste Ford AA´ere blev leveret fra Fords samlefabrik i Sydhavnen, dog var disse forsynet med forskærme motorhjelm og tank, men transporten ud til en lokal karosserifabrik skete også med en løs kasse, som sæde for chaufføren.

 Så har den "lokale" karosserismed været i gang, med lad og førehus, den er nu klar til at blive malet, hvilket jeg også selv har stået for. Hvem der har lavet det originale karosseri i sin tid, står hen i det uvisse, ligesom bilens øvrige historie, men efter sliddet at dømme, har den kørt meget.

Det færdige resultat. Efter 3 års arbejde.

Hvad kan man bruge en Ford AA til?